Der kan siges mange gode ting om at tænke de samme tanker i de samme situationer.
Vi slipper for at opfinde den dybe tallerkenen igen og igen i situationer, der fungerer godt for os. For eksempel når vi færdes i trafikken.
Det føles velkendt og trygt.
Det foregår mere eller mindre automatisk og sparer energi.
MEN…
Hvis vi har et problem, er det knap så smart.
For at have og vedligeholde et problem kræver det, at vi tænker de samme tanker igen og igen. Hver gang vi fokuserer på problemet, kommer de samme tanker og udløser den samme reaktion. Vi sidder fast.
Selv om vi i masser af andre situationer er i stand til at finde løsninger, kan vi ikke, når det drejer sig om lige præcis det her problem. Det er som om, vi ikke har adgang til de ressourcer, vi normalt har adgang til. Som om vi går rundt i et problemrum, hvor der ikke er nogen udgang.
Løsningen?
Er i første omgang at flytte fokus. Det kan man for eksempel gøre ved at stille sig selv følgende simple spørgsmål:
“Bortset fra det, jeg allerede har tænkt om (problemet), hvad har jeg ikke tænkt endnu, som kan løse mit problem?”
Det kan åbne en sprække i det ellers tilsyneladende isolerede problemrum, og du kan begynde at forbinde problemet med de ressourcer, du allerede har i så mange andre situationer. Det får selvfølgelig ikke altid problemet til at forsvinde, men du begynder at tænke tanker, der går i retning af at finde en løsning på problemet.
Og det er det første, vigtige skridt.