HYPNOSEBEHANDLING
Der findes mange måder at behandle psykiske såvel som fysiske smerter og ubehag på. Én af de mere effektive metoder er hypnose. hypnose er en gammel behandlingsmetode, som effektivt skaber gode og vedvarende resultater. Jeg anvender hypnose som behandling til en række forskellige udfordringer. Læs mere om hypnosebehandling herunder.
Om hypnosebehandling
Hypnose er langt mindre mystisk, end mange forestiller sig. Hypnose (eller trance) er en tilstand, der ligger imellem søvn og vågen tilstand, idet aktiviteten i hjernen under hypnose ligger på niveau med tilstanden, lige før vi falder i søvn, eller lige før vi vågner helt op efter at have sovet. Men selv om man kan føle sig døsig undervejs, er det samtidig en opmærksom, fokuseret tilstand. I denne tilstand er den ubevidste del af sindet modtagelig for forslag om den forandring, klienten ønsker sig.
Alle kan hypnotiseres
I princippet kan alle hypnotiseres, medmindre de ikke selv vil. Nogle har lettere ved at gå i trance end andre, og man bliver hurtigt bedre til det. Det er ikke alle, der er i stand til at gå lige dybt i trance, men dyb trance er kun i sjældne tilfælde nødvendig for at få gode resultater med hypnoseterapi. Den mest almindelige bekymring, folk har i forhold til hypnose, er frygten for at miste kontrollen, så de enten kommer til at afsløre ting om sig selv, de ikke ønsker, eller at “gå bananas” eller blive sat til at hoppe rundt som en kylling, som mange har set i showhypnose på tv.
Showhypnose er ren underholdning med nøje udvalgte deltagere, som er med på spøgen. Virkeligheden er, at en hypnotisør ikke kan få dig til at gøre noget, der strider mod din egen etik. Skulle en hypnotisør forsøge dette, vil du af dig selv omgående komme ud af trancen.
Ingen bivirkninger
Og dit sind er så viseligt indrettet, at det kun åbner op for temaer, som du er parat til at håndtere. Derfor er en hypnosesession hos en terapeut oftest udramatisk, idet alt det spændende sker i dit eget sind. Det sker, at der løber nogle tårer, især hvis en klient er inde at bearbejde traumatiske oplevelser, men det er oftest, fordi der finder en healingproces sted og er dermed et godt tegn. Hypnose er dejligt afslappende, og det har ingen negative bivirkninger.
Kontakt mig
Skriv en besked herunder, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.