Spiseforstyrrelser
Læs mere herunder.
Anoreksi, bulimi, overspisning og megareksi er nogle af de mest almindelige spiseforstyrrelser. Der kan være tale om ret komplekse tilstande, hvor følelsesmæssige traumer, lavt selvværd, vrede og et stort behov for kontrol ofte indgår.
Maden bliver ofte det, personen med spiseforstyrrelsen kan kontrollere, og det gør hun ofte med ekstrem fokus på vægt, udseende, kalorier og faste ritualer omkring spisningen.
Specifikt omkring anoreksi er det en yderligere udfordring, at tilstanden kan medføre en forvrænget kropsopfattelse, så den anoreksiramte føler sig fed, selv om hun er tynd, ligesom den megareksiramte ofte føler sig lille, selv om han er bred og muskuløs. Derfor er den første hurdle at få personen med spiseforstyrrelse til at indse, at hun har brug for behandling.
Hypnose kan være et godt supplement/alternativ til den traditionelle behandling. I hypnosen kan der blandt andet arbejdes med aspekter omkring selvværd, vrede og selvtilgivelse, da spiseforstyrrede ofte samtidig har stor skyldfølelse. Desuden kan man arbejde med de grundlæggende årsager/traumer, der har forårsaget spiseforstyrrelsen.
Der findes eksempler på, at det etablerede sundhedssystem fraråder anden behandling end den, man selv tilbyder. Det må hver enkelt naturligvis gøre op med sig selv. Du behøver dog ikke være nervøs for, at hypnoterapi skal skade dig. Det værste, der kan ske, er, at det ikke har nogen virkning på dig, men der findes en række succeshistorier, der dokumenterer, at hypnoterapi kan have stor, positiv effekt på personer med spiseforstyrrelser. Du skal dog være forberedt på, at det kan tage noget tid.
Kontakt mig
Skriv en besked herunder, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.